Informationsarkitekturen for et site eller en portal kan sammenlignes med fundamentet for et hus.
Hvis det udføres grundigt, er der alle muligheder for, at sitet også ender med at blive en succes for såvel udbyder som for brugere. Hvis man derimod sparer på udviklingen af informationsarkitekturen, så kommer der som regel en meget større regning på et senere tidspunkt.
Vores specialister indenfor informationsarkitektur (IA) har stor viden om user experience, brugervenlighed og persuasive design. Men de inddrager altid viden fra vores eksperter inden for f.eks. analyse og søgemaskineoptimering. Det første giver konkret indsigt i, hvordan brugerne opfører sig og det andet sikrer, at den vigtige søgemaskinoptimering nærmest bliver født ind i sitet.
Sådan arbejder vi med informationsarkitektur
Vi udarbejder typisk et IA framework for et projekteret site som f.eks. Axure base files, html prototypesider og med tilhørende dokumentation i tekstform.
Sitets struktur udvikles på basis af inputs fra kunden, data fra analyseværktøjer, nøgleordsanalyser samt yderligere research inden for sitets emneområde.