Betingelser for deltagelse i kurser og arrangementer hos SearchAcademy.dk
1. Sådan tilmelder du dig
For hvert kursus er der en tilmeldingsformular, som du blot skal udfylde og så klikke på "send tilmelding".
Du kan også ringe på tlf. 31 20 10 40 med de samme oplysninger.
Herefter modtager du e-mail bekræftelse på din tilmelding.
2. Tilmeldingsfrister
Det er altid en god ide at tilmelde sig hurtigst muligt, da alle kurser kun har plads til et begrænset antal deltagere.
Normalt er sidste frist for tilmelding 14 dage, før kurset afholdes, men du er altid velkommen til at prøve indtil få dage før for at se, om der stadig er ledige pladser.
3. Priser
Du kan finde priserne for de enkelte kurser på kursusbeskrivelserne.
4. Sådan betaler du
Efter du har fået en ordrebekræftelse, vil du modtage en faktura pr. mail. Fakturaen skal betales indenfor 8 dage, dog er fakturaen altid forfalden ved modtagelse, hvis der er mindre end 8 dage til kurset afholdes.
Betaling skal foretages til følgende konto: 5032 105472-3 i Jyske Bank
Kontoen tilhører Mortensen & Partnere v/Jan Mortensen, som SearchAcademy.dk er en del af.
5. Sådan afbestiller du et kursus
Hvis du får brug for at afbestille et kursus, så skal du gøre det pr. brev eller pr. mail direkte til SearchAcademy.dk – jan@searchacademy.dk
Ved afbestilling indtil 14 dage før kurset afholdes, så refunderer vi det fakturerede/indbetalte beløb minus et gebyr på 10 %. Ved afbestilling mindre end 14 dage, før kurset afholdes, refunderer vi 50 % af det fakturerede/indbetalte beløb. Ved afbestilling mindre end 4 dage før kursusdatoen, skal du betale kurset fuldt ud. Du har dog altid mulighed for at overdrage din plads til en anden. Vi skal blot have det oplyst senest ved kursets begyndelse.
6. Hvor afholdes kurset?
SearchAcademy.dk benytter forskellige kursuslokaler. Ved den enkelte kursusbeskrivelse oplyser vi også, hvor kurset afholdes.
7. Udsolgte eller aflyste kurser
Hvis der er udsolgt til et kursus, kontakter vi dig straks, vi har modtaget din tilmelding. Du kan selvfølgelig komme på en venteliste. Vi vil også bestræbe os på at tilbyde dig plads på et senere kursus.
SearchAcademy.dk forbeholder sig ret til at aflyse kurser, hvis det er nødvendigt. I tilfælde af aflyste kurser vil du straks blive orienteret og eventuelle indbetalte beløb for tilmelding bliver refunderet.
8. Ændringer i kurser
Hvis en underviser må melde forfald, forbeholder SearchAcademy.dk sig ret til at erstatte vedkommende med en anden kvalificeret underviser.
9. Rettigheder til undervisningsmateriale
SearchAcademy.dk og/eller underviseren bevarer alle rettigheder til udleveret undervisningsmateriale. Det er ikke tilladt for kursusdeltagere at kopiere eller distribuere materialet uden tilladelse fra SearchAcademy.dk
10. SearchAcademy.dk’s mailingliste
Search Academy opdaterer hele tiden sin kursuskalender med nye kurser og andre relevante arrangementer.
Vi tilbyder alle deltagere at komme med på vores mailingliste og jævnligt få oplysninger om alle vores arrangementer og tilbud. Hvis du accepterer at modtage nyheds- og informationsmails, kan du selvfølgelig når som helst afmelde dig listen.